Teoretisk grundlag og tekniske principper for-formaldehydfrie tavler

1. Kilder og farer ved formaldehyd

Formaldehyd (HCHO) er en flygtig organisk forbindelse (VOC). I indendørs miljøer stammer det hovedsageligt fra urinstof-formaldehyd-harpiksklæbemidler, som er meget udbredt i produktionen af ​​konstruerede træprodukter. Formaldehydfrigivelse er en lang-proces, der potentielt varer måneder eller endda år, især accelererer i miljøer med høj-temperatur og høj-fugtighed. Langvarig-eksponering for lave koncentrationer af formaldehyd kan forårsage irritation af luftvejene, allergier og endda kræftrisiko. Derfor er reduktion af formaldehydkoncentrationen et afgørende spørgsmål i indendørs miljøbeskyttelse.

2. Adsorptionsteknologiens gennemførlighed

Aktivt kul og andre adsorptionsmaterialer har en vis formaldehyd-adsorptionskapacitet; deres porøse struktur kan midlertidigt fange formaldehydmolekyler. Adsorptionskapaciteten er dog begrænset. Når den er mættet, ophører adsorptionen, og det adsorberede formaldehyd kan endda frigives på grund af miljøændringer (såsom øget temperatur). Dette "sekundære udgivelses"-fænomen er blevet bekræftet i videnskabelige eksperimenter, hvilket betyder, at den langsigtede-effektivitet af adsorptions-baserede formaldehyd-fjernende plader er tvivlsom.

3. Gennemførlighed af nedbrydningsteknologi

Fotokatalytisk teknologi kan teoretisk nedbryde formaldehyd. For eksempel genererer titaniumdioxid frie radikaler under ultraviolet bestråling, som kan oxidere formaldehyd til vand og kuldioxid. Denne proces kræver dog stærkt lys, som ofte er utilstrækkeligt indendørs, hvilket potentielt kan reducere den faktiske nedbrydningseffektivitet betydeligt. Endvidere påvirker mængden og ensartetheden af ​​den tilsatte fotokatalysator også resultaterne; mange produkter på markedet afslører ikke relevante data, hvilket rejser tvivl om deres sande ydeevne.

4. Gennemførligheden af ​​lav-emissionsteknologi

Brug af formaldehyd-fri klæbemidler (såsom MDI) eller lav-formaldehyd klæbemidler er i øjeblikket den mest modne miljøbeskyttelsesteknologi, hvilket reducerer formaldehydemissionerne ved kilden. Strengt taget bør disse typer plader klassificeres som "lav-formaldehydplader" i stedet for "formaldehyd-frie plader", da deres kernefokus er på at reducere emissioner i stedet for aktivt at rense formaldehyd i luften. Ikke desto mindre er denne teknologi blevet bredt valideret, og dens effektivitet er relativt pålidelig.